Private sommerhuse og ferielejligheder i Søndervig

small logo Dansk version Diese Seite auf Deutsch anzeigen
 

Søndervig

Ferielandet Holmsland Klit er kendt og elsket af mange, ikke mindst på grund af den smukke og storslåede natur. Høje klitter og hedelandskab med store lyngbakker præger dette enestående område mellem hav og fjord. 40 km strand står til din rådighed til traveture, solbadning eller en tur i bølgerne alt efter årstid og temperament. Udover naturen har området mange seværdigheder, attraktioner og forretninger.


Den attraktive badeby Søndervig kendes helt tilbage fra 1800-tallet.
Byen har gennem de sidste 15 år været igennem en kraftig udvikling, så byen i dag er en meget moderne og spændende badeby, hvor der altid sker noget. Her er et spændende forretningsliv med et stort supermarked og bl.a. Aktivitetscenter med bowling, 18 hullers Golfbane, stort badeland og 2 store fiskesøer. Endvidere er der gode restauranter for enhver smag og aftenen kan evt. slutte på diskotek eller spillesteder med levende musik.

Ikke langt fra Søndervig ligger den lille by Kloster. Her finder man bl.a. et lysstøberi, hvor man selv kan dyppe lys.

 

Hvide Sande

Hvide Sande (12 km syd for Søndervig) ligger midt på landtangen Holmsland Klit og er Danmarks 5. største fiskerihavn.
Byen er opstået omkring kanalen til Ringkøbing Fjord og sluserne, der blev indviet i 1931. Det var fiskerne der skabte byen, og fiskeriet er stadig hovederhvervet. Der er mulighed for at overvære en fiskeauktion i auktionshallen på havnen.
I Hvide Sande oplever du en blanding af livlig aktivitet og stille charme. Omkring havnen er der mange spændende forretninger og restauranter og ikke mindst museet ”Fiskeriets hus” med det store Vestkystakvarium, er et besøg værd.

 

7 km syd for byen ligger der et andet interessant museum ”Abelines Gård”, som er en smuk gammel klitgård fra 1870. Abelines Gård har modtaget Europa Nostraprisen for det smukke bevaringsarbejde og her får du et indblik i, hvordan man levede og arbejdede på Holmsland Klit i gamle dage.

På Holmsland Klit er der et stort udvalg af aktiviteter, så her er alle muligheder for at få gode rammer til en dejlig ferie i det vestjydske.
Vestjylland kan ikke sammenlignes med andet Oplev Vestjylland – og I vil elske det!

 

 


Om os | Kontakt | Impressum | ©2005 Risbjerg Ferienhäuser